Om os

Vi startede som et traditionelt dating agentur i Ukraine i begyndelsen af år 2000, hvor vi i starten samarbejdede med international dating service sites. I 2008 blev Paradisedate.com.ua født som et professionelt og internationalt dating agentur. Flere år efter besluttede vi at adskille vores mærke til henholdsvis damer og herrer og dermed har vi skabt en enestående MatchMaking boutique af service for herrer i Diolli.com. Vi er virkelig engageret i begge vores mærker. Paradisedate.com.ua er et klassisk og anerkendt international dating service site blandt ukrainske kvinder, der ønsker at prøve lykken udenfor landets grænser. Vi organiserer særlige kurser, seminarer og driver selv en Ladies Club for vores kvindelige klienter. Det international dating service marked i Ukraine og på verdensplan udvikler og forandrer sig hele tiden. Professionel MatchMaking er mere end blot et udtryk for tidens mode. Professionalisme og kvalitet har altid været vores nøgleprioriteter. I år har vi også vundet erfaring og respekt ikke blot blandt vores kunder, men også i dating branchen ved at vinde prisen som “The Best Matchmaker” på den Internationale Dating Service konference “Idate” i Miama, 2016.

Mit navn er Svetlana og jeg er den ledende MatchMaker og Direktør for Diolli.com. Jeg har arbejdet med internationale dating i dating service industrien i mere end 10 år og jeg elsker at arbejde med mennesker og se resultaterne af mit arbejde – min klienters glæde og lykke. Jeg har arbejdet med både store dating sites og mindre lokale virksomheder. Min erfaring har overbevist mig om, at den mest succesfulde måde at møde sit perfekte match i den moderne verden er via MatchMaking.

Hvordan begyndte det alt sammen?

I begyndelsen søgte jeg med lys og lygte efter et kreativt job med omdrejningpunkt i mennesker og mit kendskab til fremmedsprog. Et lykkeligt tilfælde bragte mig til et lille dating service agentur, der arbejdede for en større international dating service. Jeg begyndte som oversætter. Jeg oversatte breve fo klienter. Hver dag oversatte jeg omkring 50 private og intime romantiske breve. Jeg så aldrig klienterne, hverken mænd eller kvinder, men jeg havde en følelse af, at jeg var en vigtig del af processen. Det var på en måde som at se en fantastisk forestilling gennem et nøglehul. Tiden gik, jeg blev bedre og jeg blev forfremmet. Jeg begyndte at arbejde med kvindelige klienter på kontoret. Jeg hjalp dem med at udfylde formularer og lave oversættelser. Med tiden kunne jeg nemt identificere forfatteren af brevet. Senere begyndte jeg at arbejde med fortolkningninger på stedet. Jeg mødte par og var det tredje støtte-hjul på deres dates.

Jeg blev meget overrasket over hvor forskellige mennesker og deres behov er

Jeg blev meget overrasket over, hvor forskellige mennesker kan være og hvor forskellige deres behov er. Jeg husker tydeligt tiden omkring min forvandling fra blot at være en almindelig tolk til at blive en MatchMaker. Det  tog sin begyndelsen i en vinter kold lufthavn i Kiev, hvor jeg stod og ventede med en vogn til en herre fra USA. Han havde tilbragt hele dagen i flyveren fra USA til Ukraine for at møde den dame, han havde korresponderet med i et år. På trods af den lange og udmattende tur og den kolde og nådesløse ukrainske vinter var datoen for deres møde sat til aftenen lige efter hans ankomst. På vej fra lufthavnen til hans hotel, og senere mens vi ventede på hans date i restauranten fortalte han mig om hans første kærlighed, hans ex-kone, sin ensomhed, hans planer og håb for fremtiden og hans foretrukne job, venner og bekendte. Da hans date endelig ankom var hun ligeså smuk som han havde beskrevet og hun så virkelig spændt ud. I begyndelsen snakkede de om løst og fast,  om hans tur, den frygtelige trafik og det dårlige vejr. De løb dog hurtigt tør for fælles temaer og bestilte vin for at løse stemmebåndet. Hun var blevet mere afslappet og begyndte at fortælle om sit arbejde. Hun var Sygeplejerske og resten af aftenen fortalte hun ham om sit arbejde på hospitalet og hendes patienter. Han smilte og nikkede høfligt. Der blev en pause til at stille andre spørgsmål som han greb. Han spurgte hende om hun ønskede at få flere børn, hvilket hun afviste. Han spurgte hende om hun kunne lide at rejse, hvortil hun svarede, at hun nemt blev luftsyg. Han spurgte hende om hun kunne lide hunde, men hun sagde at hun var allergisk overfor dem. Det virkede som om at de begge virkelig forsøgte at få mødet til at fungere men kemien manglede. Efter endnu en lang time med hendes uendelige historier om hendes arbejde på hospitalet og hans korte spørgsmål til at afdække hendes lyst og interesser var gået, var det blevet tid til at sige farvel. Da vognen kørte, vinkede hun og gav ham et farvel smil for det var indlysende, at dette møde både var deres første og sidste. Han så træt og skuffet ud og jeg kunne se at der lå en lang, ensom og kold uge i Kiev og ventede på ham.

Jeg var meget forbavset over udfaldet af deres møde. De havde skrevet sammen i et år og han havde været fuld af forventninger. Hvordan kunne de have taget så meget fejl af hinanden, hvorfor gik det ikke? Jeg kunne ikke slå det ud af hovedet og næste dag på kontoret så jeg hende igen og jeg overhørte en samtale mellem hende og en af vores oversættere som havde være involveret i deres korrespondance. Hun brokkede sig over hendes møde med denne mand. Hun mente, at han havde været svær at snakke med, at han havde virket meget fåmælt og at han også havde set meget træt ud og iøvrigt ikke virkede spor interesseret i hendes arbejde som han ellers ofte havde spurgt til og komplimenteret hende for i deres brevveksling.

Jeg besluttede mig, stik imod forretningsskik, for at undersøge deres sag nærmere og kiggede på deres korrespondance og profiler. Deres brevveksling havde mest karakter at være en sød og nuttet affære, hvor ingen af dem havde virkeligt havde forholdt sig seriøst til livet og hinandens ønsker og behov, måske fordi de havde været bange for ikke at kunne tilfredsstille hinanden som desværre først viste sig ved mødet. Jeg havde ellers fortalt hende, at han virkeligt ønskede sig at stifte en familie med børn. Udfra hendes ønsker og profil fandt jeg mange afvigelser i forhold til deres første møde. Hun ville f.eks. gerne have haft sit første møde i en lille hyggelig cafe med en cappucino i stedet for en stor, fin og overfyldt restaurant og med en romantisk buket roser fra sin kavaler i bedste Hollywood stil. Med deres profiler og deres første måde i erindring var det dog ret tydeligt at de passede dårligt sammen. Han ville gerne stifte familie med egne børn og hun havde ikke lyst til at få flere. Han elskede hunde og hun var allergisk.

I løbet af det første år hvor de levede sammen som mand og kone holdte vi stadig kontakten ved lige og de sendte mig ofte både billeder og postkort fra deres rejser og hver gang de kom til Ukraine mødtes vi og snakkede over en kop cappucino på en lille hyggelig cafe. Der er gået mange år nu, men jeg modtager stadig hilsner fra dem op til jul med julekort. Siden min ilddåb som MatchMaker brød jeg systematisk reglerne for det agentur jeg arbejdede for og brugte i stadig højere grad min voksende erfaring og intuition til at danne par. Efterhånden opstod der dog rygter om mit arbejde blandt klienter og til sidst også hos ledelsen. Et år senere blev jeg ansat i et mere frit og tolerant bureau indtil jeg tog skridtet til at starte for mig selv i 2008.

I 2014 skiftede vi navn med lanceringen af et nyt website for at kunne levere en bedre og mere international service for vores kunder. Jeg er meget stolt og lykkelig over både at repræsentere og præsentere Diolli.com. Professionalisme og talent er hjørnestenene i mit arbejde. Man er nødt til at kunne forstå mennesker, at kende de rigtige spørgsmål, at observere sine klienter. Ikke alle tolke kan blive gode MatchMaker’e, ikke alle professionelle psykologer uden særlige viden og erfaring kan oprette par. Jeg tror, man skal have et medfødt talent. Hver gang jeg deltager i internationale dating service konferencer og taler med de administrerende direktører og ledere af de førende dating sites bliver jeg klar over, at de vigtigste spørgsmål i branchen stadig er uløste. Under konventionen i Køln IDating 2014 anmodede jeg repræsentanterne for de store internationale dating service sites om deres statistik for hvor mange par de matcher pr. år. Til min store overraskelse har næsten ingen sådanne oplysninger om at oprette par, fordi det åbenbart ikke er deres mål. De kan ikke levere disse tal fordi de ikke behøver ikke at kende deres klienter. Deres mål er at skabe bruger-venlige og funktionelle websites, hvor klienterne kan inter-agere og opererer helt på egen hånd. Der er ingen, der guider dem gennem processen med at finde det perfekte match og der er ingen, der lærer dem hvordan man undgår de største fejltagelser. Når jeg fortæller dem, hvad vi gør og hvordan vi arbejder er reaktionen både overrasket og chokeret. Den mest almindelige reaktion er, at “Det er så svært og tidskrævende”. Ja det er rigtigt, at yde personlig service af høj kvalitet er både tidskrævende og undertiden virkelig hårdt. Det er et meget specielt, detaljeorienteret og delikat arbejde. MatchMaking er ikke for alle – og det er ikke kun på grund af prisen.

Hvis en person møder op med urealistiske forventninger kan vi ikke tage ham som en klient, selv om han så er klar til at tredoble vores gebyr. Selektivitet og individuel bedømmelse fra sag-til-sag er grundlaget for vores arbejde. Hvis du spørger mig, hvor mange par vi har skabt i de sidste par år kan jeg fortælle dig det helt nøjagtige antal. Hvis du spørger mig, hvor mange par vi har skabt sidste år kan jeg også fortælle dig hvor og hvordan brudgommen har friet sin forlovede og hvordan hendes brudekjole så ud. Når jeg tænker på min første MatchMaking erfaring indser jeg, at det, at de to singler endelig fandt lykken i hinandens selskab ene og alene beror på min intuition og observationsevne.

Selektivitet og bedømmelse fra sag-til-sag er grundlaget for vores arbejde

Succes i mit arbejde som MatchMaker måles ikke i antallet af brugerne af en international dating service hjemmeside men i antallet af mennesker, der har formået at finde lykken. Livet er så kort og stressende, at vi simpelthen ikke længere har tid til at skrive anstændige og lange breve. Nogle gange er vi alt for generte til at præsentere os selv på den bedste måde eller til at stille de rigtige spørgsmål. Vi er bange for at forlade vores komfortzoner, vi begår de samme fejl hele tiden, vi matcher de forkerte mennesker og vi bliver alle skuffede. Den amerikanske mand i Kiev kunne have sluttet sig til hæren af skuffede singler, hvis han ikke han havde taget risikoen og mødt den kvinde, jeg havde anbefalet ham. Det er vores ret at foretage et valg. Vi kan altid håbe, at vores bedre halvdel bare finder os ved et tilfælde, mens vi tilbringer livet i vores hyggelige lejlighed og venter på at lykken banker på nettet. Men i stedet for at vente i en evighed på at  chancen byder sig kan du kontakte Diolli.com og hastigt fremskynde processen i din søgning.